VALLEKILDE - Højskolen for kommunikation og kreatvitet


Servicenavigation


Emnenavigation



Navigation

Nyt

Indhold

Højskole vil udvide for 50 millioner

29-01-2010

Vallekilde Højskole planlægger at opføre en ny bygning til 50 millioner kroner, som skal erstatte 1960'er bygningerne. Et forslag til bygningen ligger klar, og projektet blev torsdag aften præsenteret på et bygningsmøde på Vallekilde Højskole.

Vallekilde Højskole barsler i øjeblikket med planer om at opføre en ny, stor bygning, og projektet blev torsdag aften præsenteret på Vallekilde Højskole.

Det er de gamle 1960'er bygninger, som skal erstattes af en ny tilbygning til de gamle fredede. Men nogen billig erstatning bliver der ikke tale om. Hele projektet forventes at komme til at koste i omegnen af 40-50 millioner kroner. Og ifølge forstander på Vallekilde Højskole Mogens Hemmingsen, så er det et projekt, som kommer til at tage en del år, inden det bliver virkelighed.

- Vores håb er, at bygningen vil komme til at stå færdig i 2015, så det er bestemt ikke lige på trapperne, siger Mogens Hemmingsen.


Finansieringen mangler

De mange millioner til bygningen er endnu ikke fundet. Men Mogens Hemmingsen forventer, at det vil kunne lade sig gøre gennem penge fra diverse fonde.

Det er Christoffer Harlang fra Harlang + Stephensen Architects, der står bag den nye 1.600 kvadratmeter store bygning kommer til at indeholde et stort fælleslokale, som samtidig skal kunne fungere som konferencerum. Derudover kommer den til at rumme almindelige undervisningslokaler.

Vallekilde i 2015 Vallekilde i 2015_park

 

 

 

 

 


                                                                                                                                                               
Arkitektfirmaet Harlang + Stephensen Architects har givet deres bud på, hvordan fremtidens Vallekilde Højskole kommer til at se ud i 2015. Grafik: Arkitektfirmaet Harlang + Stephensen Architects

Bragt i Venstrebladet 15. januar 2010

Til top