VALLEKILDE - Højskolen for kommunikation og kreatvitet


Servicenavigation


Emnenavigation



Navigation

Nyt

Indhold

7 DAGES HØJSKOLE OG 8 DAGES ROSKILDE FESTIVAL FOR 2.500,-

28-05-2010

Vallekilde Højskole har forhandlet sig til en helt særlig pris på Roskilde Festival Højskole, der giver alle tidligere elever fra Vallekilde Højskole mulighed for en helt særlig sommeroplevelse.

Roskilde FestivalTilbuddet rummer 7 dage med workshops, foredrag, koncerter og fælles aktiviteter samt adgang til Roskilde Festival med backstagearmbånd for kun 2.500,- (Dette armbånd repræsenterer alene en værdi på kr. 4.000,-).

Festivalhøjskolen tilbyder dig 5 forskellige workshops, men desværre er 2 af dem allerede udsolgt så du kan vælge mellem følgende tre:

Street Parade
Workshoppen for dig, der elsker musik og drømmer om revolutionen. Kurset er åbent for alle med bare en anelse fornemmelse for toner og rytmik.

Din mening
Er du vild med teater, og har du samtidig lyst til at udtrykke din mening om, hvordan verden kan blive et bedre sted at leve, så er denne workshop lige noget for dig.

Green Ninjas
Workshoppen for dig, der ønsker at frigøre din indre ninjas kampgejst. Kurset henvender sig til alle voksne legebørn.

Roskilde Festival højskole finder sted i perioden fra den 20. juni til og med den 4. juli. Kurset er delt op i tre afdelinger:

1.       I perioden fra den 20.-26. juni indkvarteres du i køjeseng i sovevogn tæt på festivalpladsen. Undervisning, foredrag og fælles aktiviteter foregår i nedlagte berlineragtige fabrikshaller tæt ved festivalpladsen.

2.       Den 26. juni flytter vi fra sovevogne til en stor fælles teltlejr tæt på festivalens medarbejdercamping som vi selv bygger op. Fra denne periode og fire dage frem, omsættes indholdet på de enkelte workshops til praksis under Roskilde Festival warm-up, der finder sted fra den 27. juni til om morgenen den 1. juli.

3.       Den formelle del af kurset stopper på åbningsdagen for Roskilde Festival den 1. juli. Herefter har du fri adgang via en særlig akkreditering til at opleve Roskilde Festival som gæst. Du er velkommen til at blive i fælleslejren, men forplejning skal du herefter selv sørge for.

Du vil ud over en helt forrygende højskole- og festivaloplevelse få mulighed for at opleve bl.a Martin de Turah, Per Vers, Esben Danielsen, Djuna Barnes og Rune Lykkeberg.

Prisen indbefatter forplejning frem til og med den 30. juni.
Læs mere og tilmeld dig på
http://www.roskildefestival.dk/festivalhojskole/velkommen/

Ved tilmelding: HUSK at notere dit tilhørsforhold til Vallekilde Højskole under ”bemærkninger”. Vi tillader os at spørge ind til dit tilhørsforhold.

For yderligere information kontakt jesper@roskilde-hojskole.dk

Hent printudgave
Plan over festivalskolen 2010

Bookmark and Share
Til top