VALLEKILDE - Højskolen for kommunikation og kreatvitet


Servicenavigation


Emnenavigation



Navigation

Linier

Indhold

Studietur

Hvert elevhold på Vallekilde tager på studietur en uge cirka halvvejs i højskoleopholdet. Eleverne er selv med til at planlægge studierejsernes indhold, som vil indeholde input fra samtlige liniefag.

Tidligere studieture er gået til Berlin, Barcelona, Budapest, Østrig, New York og Norge. Dette forår i marts gik turen for første gang til Bruxelles.

Reppen   Parlamentet  Picknick_ved_Parlamentet
Plenarsalen  Traette-elever_comicstrip  TerretokNato
 Brandalarm_i_Nato  Terretok  Hjemtur

 

Også i efteråret 2010 vil studieturen gå til Bruxelles, med besøg i Kommission og Parlament, den danske Permanente Repræsentation, NATO’s operationscenter og meget mere. Vi gæster et internationalt lobbyistkontor, og følger den politiske dagsorden i Europas politiske hovedstad.

På den kulturelle front skal vi til koncert, på musikinstrumentmuseet og ikke mindst tegneseriemuseet, hvor man kan få en menu som Franquin’s Vakse Viggo laver den - og vi skal naturligvis også smage på Bruxelles’ vigtigste kendetegn: Pommes frites, chokolade og øl. Vi skal desuden optræde som et led i et dansk kulturfremstød i Belgien, som finder sted under studieturen.

På linjerne og i de relevante valgfag forbereder vi os fagligt til turen, og vi rejser ikke som turister, men som højskole – og derfor vil flere elever have opgaver med undervejs.

Studieturen er et led i dit højskoleophold og er inkluderet i betalingen.

 

Til top