VALLEKILDE - Højskolen for kommunikation og kreatvitet


Servicenavigation


Emnenavigation



Navigation

Kurser

Indhold

Tid til livet - aktive dage for ældre 16.-20. august 2010

Fem højskoledage i de historiske rammer på og omkring Vallekilde højskole. Skolens historie. Sang og musik. Historiske vandreture. Gymnastik, leg og dans. Med bus rundt i Odsherreds natur og kultur. Foredrag om viljen til aktiv aldring. Et seniorkursus som laves i samarbejde med DGI dans og musik.

Mandag byder højskolens forstander Mogens Hemmingsen velkommen og viser rundt i skolens mange sale, stuer, hyggekroge og gange. Vi har sangtime med Dorte Smedegaard og går efter kaffen en tur ud og ser de historiske steder i Vallekilde Landsby. Om aftenen har Edith Andersen og Lena Larsen arrangeret en konkurrence i Billedsalen under overskriften ”Hvad er det?” Bagefter er der aftenkaffe og sang, igen med Dorte Smedegaard.

Tirsdag holder tidl. forstander på Vallekilde Højskole Lasse Rathnov foredrag om højskolens historie. Tidl. højskolelærer Pino Bentzen tilbyder bevægelse og gamle lege fra Vallekilde. Derefter holder lektor Tine Fristrup foredrag om ”Viljen til Aktiv aldring”. Om aftenen er der folkedans med musik af Astrid Hartvig og Poul-Erik Nielsen. Astrid Hartvig spiller ligeledes til sang ved aftenkaffen.

Onsdag tager vi på bustur til Dragsholm Slot, besøger en lammefjords-bonde i 4. generation og Malergården.  Inden afgang vil tidl. højskolelærer Lene Gedde fortælle om Odsherreds natur og kultur – og desuden være vores guide under turen. Frokosten foregår i det fri. Denne aften vil efterfølgende være ”Astrid Hartvigs Aften”.   

Endvidere skal vi se og høre om Vallekilde Korskirke af Valgmenighedspræst Janne Sulkjær. Der er tilbud om petanque, kongespil, hverdagsmassage og orienteringsgang, historisk vandring og Les Lanciers. Torsdag aften holder vi afslutningsmiddag. 

Svømmehal findes ikke, men et dejligt tilbud om morgenmotion med Edith og Lena, der hver morgen går med på en lille tur i omegnen. Vi synger morgensang inden morgenmaden hver morgen. Tirsdag og torsdag er der gymnastik i Øvelseshuset.

Priser:
Dobbeltværelse u/bad:  2800,-
Enkeltværelse u/bad:    3300,-
Dobbeltværelse m/bad: 3300,-
Enkeltværelse m/bad:   3800,-
Dagelev:                             1960,-

Tilmeld dig her eller ring på tlf. 5965 6045

Hent brochurePDF-ICON

 

 

Bookmark and Share
Til top