VALLEKILDE - Højskolen for kommunikation og kreatvitet


Servicenavigation


Emnenavigation



Navigation

Kurser

Indhold

Aktiv sommer 19.-25. juli 2010

Er du til frisk luft, nattevandring, gode historier og madlavning i naturen, og har du samtidig lyst til at røre dig, er Aktiv Sommer-kurset noget for dig.

Oplev naturen som mere end tilskuer. På cykel, rulleskøjter, til fods eller på hesteryg – eller fra søsiden i en havkajak – udforsker vi sammen med vores erfarne guider aktivt de naturrigdomme, som Odsherred tilbyder:

-      på rulleskøjter
Vores rulleskøjtehold er for begyndere og let øvede. Lær dine rulleskøjter at kende, og vi kan love dig, at du efter få timers instruktion vil føle dig mere sikker på skøjterne. Undervisningen vil være en blanding af leg og tekniktræning, og vi skal selvfølgelig også ud og løbe ture i naturen. Vi skal prøve at forcere bakker og brosten samt lære at dreje og bremse. 
Ved Susanne Olsen og Anette Hansen

-      til hest
Vi vil ride i mange slags terræn, mindst mulig asfalt. Turene vil været guidede af lokalkendte folk med en historie eller to i ærmet. Vi overnatter en nat i shelter i skoven, hvor din hest vil kunne sniffe bålrøgen sammen med dig. Du og din hest skal være indstillede på, at vi nogle af dagene vil være i sadlen 6-8 timer. Vi sørger for hegn og grovfoder hele ugen. 
Ved Hanne og Jens Madsen

-     til fods
På vandreturene i det skønne Odsherred vil du opleve en meget varieret natur. Vi skal blandt andet vandre igennem en skarvkoloni nær Hov vig og Isefjorden, på strandenge med lyng og revling ved Kattegatkysten og på  lagunekysten “Korevlerne” langs Sejerøbugten. Nogle steder er vi to meter under havets overflade, andre steder er vi 90-121 meter over havets overflade med meget flotte udsigter – og Nexelø’s flora skal vi også beundre.

Ved Jan Holst, Asger Christensen og Vagn Johansen fra Dansk Vandrelaug

-      på cykel
Støv din cykel af, det kan være motionscyklen, mountainbiken eller landevejscyklen. Giv dæk og kæde et tjek og medbring den til Aktiv Sommer i Vallekilde. Vi skal køre på det flade Lammefjorden, langs kanaler og dæmninger, vi kommer op i ”Bjergene” og prøver kræfter med ret kraftige stigninger, kommer ud at køre langs Sejerøbugtens strand mod vest, og videre mod nord, hvor Kattegats bølger slår ind på de hvide sandstrande.
Ved Preben Graves

-      eller fra søsiden …
Torsdag eftermiddag eller lørdag får deltagerne mulighed for at sejle i havkajak, hvor du får grundig instruktion, før vi sejler. Men pas på, havkajak er stærkt vannedannende!
Ved Preben Graves

Priser
Dobbeltværelse u/bad:  3500,-
Enkeltværelse u/bad:    4000,-
Dobbeltværelse m/bad: 4000,-
Enkeltværelse m/bad:   4500,-
Dagelev:                             2450,-

Tilmeld dig her eller på tlf. 5965 6045

Hent brochure 
Info om arrangementer og udflugter

Info om vandretureneWord

Bookmark and Share
Til top